Folketingsmedlem
Udskriv denne side
Kære Venstre-medlemmer i Nordfyns Kommune

Tak for muligheden for at jeg kan præsentere mig i Middelfart-kredsen, der udgøres af Middelfart og Nordfyns Kommuner. Jeg søger opstilling i Middelfart-kredsen fordi, jeg gerne vil fortsætte mit arbejde i Folketinget og sikre kredsens fremtidige repræsentation i Folketinget.

I Folketinget er jeg Venstres klima- og energipolitiske ordfører, søfartsordfører og medlem af Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget samt Erhvervsudvalget.

Jeg har for nyligt været med til at udfærdige regeringens "Energistrategi 2050", som beskriver hvordan Danmark bliver uafhængig af kul, olie og gas i 2050. Udgangspunktet er, at vi skal gøre os mindre afhængige af energiforsyninger fra politisk ustabile områder i Mellemøsten og derfor skal vi i større udstrækning selv producere vores energi hvad enten det er energi til el - og varme eller til transport.

Energistrategien indeholder en bred buket af initiativer, der vil reducere anvendelsen af fossile brændsler i energisektoren med 33 pct. i 2020 i forhold til 2009. Det bringer Danmark på ret kurs mod 100 procents uafhængighed i 2050.

Energiområdet er en rigtig god forretning for Danmark. Vi eksporterer årligt energiteknologi for mere end 50 mia. kr. og området beskæftiger mere end 30.000 mennesker. Derfor passer energiområdet også godt ind i en globaliserings-strategi som er et af de områder, hvor Danmark i fremtiden skal satse. Og med det fokus der er på energi i hele Verden, har Danmark som foregangsland virkelig gode muligheder for at øge eksporten af energiudstyr.

Selvom energipolitikken fylder meget - er jeg også optaget af andre politiske områder. Jeg er medlem af Skatteudvalget, hvor det er en daglig stor opgave at fastholde skattestoppet, af Miljø- og Planlægningsudvalget, hvor opgaven er at sikre mest muligt miljø for pengene og af Erhvervsudvalget, hvor der kæmpes for at indføre konkurrence i alle grene af dansk erhvervsliv.

Siden 1994 har jeg været medlem af Odense Byråd. Pladsen i byrådssalen giver mig en fynsk talerstol til at præsentere og synliggøre Venstres politik skabe en sammenhæng mellem de lands- og lokalpolitiske sager. Som folketingsmedlem for hele Fyn opfatter jeg det som en væsentlig opgave at være ambassadør for fynske sager i Folketinget, hvad enten det handler om at trække nye uddannelser til Fyn, et 3. spor på den vestfynske motorvej eller statslig medfinansiering af den kanalforbindelse over Odense Kanal, der sammen med en ringvej nord om Odense vil gøre det langt lettere at komme fra Nordfyn til motorvejsnettet.

Mit mål er at lægge mig stærkt i selen for at være synlig i kredsens lokalområder og være ambassadør for Venstre og for borgerne i Nordfyns og Middelfart Kommuner.

På det private plan er jeg gift med Jane, der er projektleder i borgmesterforvaltningen i Odense Kommune. Vi har tre børn og er bosat i Odense C og har et lille sommerhus i Jørgensø på Nordfyn, hvor vi bor 2 måneder om året. Jeg er uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, og har arbejdet som journalist på Vejle Amts Folkeblad, Fyns Amts Avis samt været informationschef i brancheorganisationen Dansk Fjernvarme.

På min hjemmeside » www.lilleholt.dk kan du læse mere om mig og mit politiske arbejde, ligesom du er velkommen til at ringe til mig på tlf. 6617 5099 eller 3337 4545.

Venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt

Kontakt
Lars Chr. Lilleholt
Kirkegaards Allé 33
5000 Odense C
Tlf.: 66175099 / 33374545
E-mail: lars.lilleholt@ft.dk


Kontakt
Formand
Ole Hansen
Odensevej 76
5471 Søndersø
Tlf.: 20122052
E-mail: Klik her


Seneste nyheder



Venstre på Nordfyn har valgt ny formand

Den ordinære generalforsamling i Venstre's Kommuneforening for nordfyn, er netop afholdt i Skovby Forsamlingshus. Der blev valgt ny formand.......

» Læs mere


Fra Kommuneforeningen:

Radikale igen i Nordfyns kommunalbestyrelse.
Venstre på Nordfyn ønsker de Radikale på Nordfyn et stort tillykke og ønsker samtidig de to Radikale medlemmer i kommunalbestyrels....

» Læs mere
Fra Kommuneforeningen:

Økonomi- og kommunalordføreren - Jakob Jensen
Det her handler om meget mere end en robotstøvsuger. Det handler om, hvordan vi indretter velfærdssamfundet i fremtiden, så vi pri....

» Læs mere
Fra Kommuneforeningen:

Reformer: For meget snak - nu vil vi se handling.
Vi er klar til reformer', erklærer Venstres politiske ordfører, der blot venter på, at SRSF-regering tager initiativ Der skal r....

» Læs mere
Fra Regionsrådet:

Iværksætteren kan skabe liv på landet.
Kører vi ude på landet og gennem vore mange landsbyer, møder vi det ene nedlagte landbrug efter det andet. Som regel er der lys i ....

» Læs mere
Vi kan gøre det endnu bedre her på Nordfyn